|
Da Thy Data for anden gang var vokset ud af sine fysiske rammer, fik firmaet kig på en grund i Koldings nordlige industrikvarter. Det var tid til at bygge selv, og bygningen skulle være hovedkvarter for koncernen, der desuden har kontorer i fire andre danske byer. Grunden i Kolding tilhørte Brdr. Daugaard, og derfor fik direktør hos Thy Data, Bjørn Larsen, kontakt til Kaj Aage Nielsen.
"Og derfra gik det, som det skulle," fortæller Bjørn Larsen. "Jeg fortalte. Hvad jeg ville ha', og hvad det måtte koste. Det udmøntede sig i en kvadratmeterpris, som var vores rettesnor gennem hele forløbet. Og det var et rigtig godt og hurtigt forløb – jeg har fået det, som jeg gerne ville have det."
Bjørn Larsen har ikke en finger at sætte på byggeprocessen: "Der er intet, der er blevet lavet om undervejs, og ved de byggesyn, som vi har afholdt efterfølgende har der ikke været noget som helst at komme efter," konstaterer en tilfreds Bjørn Larsen.
Nå ja, én enkelt ting manglede, da Thy Data – naturligvis til tiden – kunne rykke ind i de nye lyse lokaler: "Græsset rundt om bygningen var ikke helt kommet op endnu. Det er vist det eneste, jeg kan komme i tanker om," griner Bjørn Larsen.
- Se byggeri Thy Data Center A/S, Kolding
Links: www.thydata.dk |
 |